Vi søger en deltids studentermedhjælper til vores leveranceorganisation.

  • Har du et ’proces-gen’ og et analytisk mindset?
  • Vil du være med til at omsætte data til bedre forståelse af vores leverancer?
  • Forstår du virksomheders økonomi og tilhørende data?
  • Er du interesseret i at være med til at drive interne optimeringsprojekter og automatisere processer i en digital virksomhed?
  • Studerer du en bachelor-eller kandidatuddannelse indenfor it, økonomi eller anden relevant uddannelse?
  • Er du på udkig efter et relevant, alsidigt og udfordrende studiejob, hvor du vil opleve at kunne styre dine egne opgaver og have stor selvstændighed ift. hvordan du løser dem?

Så kan vi i PostNord Strålfors tilbyde en spændende og lærerig stilling som studentermedhjælper, hvor du får muligheden for at blive en del af vores danske organisation.

PostNord Strålfors udvikler og tilbyder kommunikationsløsninger til private virksomheder og offentlige myndigheder med mange kunder eller borgere. Vi er en ambitiøs og stærk aktør indenfor digital kommunikation, og har som mission at være den fortrukne leverandør af Omnichannel kommunikationsløsninger i Norden.

 

Afdelingen:

Du vil være en del af et ambitiøst Projects & Onboarding Team i vores Operations afdeling. Ud over det team, består Operations af Controlling, Customer Service, Integrations og Input Management.

Tilsammen er vi +50 kolleger og i din rolle som Studentermedhjælper i afdelingen vil du få rig mulighed for at stifte bekendtskab med arbejdet i alle teams og for at lære en masse – og ikke mindst opleve stor selvstændighed og frihed. Du vil referere til Team Manager for Projects & Onboarding. Teamet har fokus på at sikre succesfulde implementeringer i vores kundeprojekter, gennemføre interne optimeringsprojekter og er en stærk bidragsyder i processen fra første kontakt med en kunde til leverancen er gennemført med det forventede resultat.

 

Opgaverne:

Opgaverne er meget forskelligartede og du vil selv have mulighed for at sætte dit eget præg. Overordnet omfatter arbejdsopgaverne:

  • Formidling, analyse og rapportering af produktions- tids- og økonomidata. Herunder særligt ved brug af Power BI og Excel
  • Deltage i optimeringsprojekter
  • Deltage i eller selvstændigt drive implementering af forbedringer
  • Deltage i eller selvstændigt løse kundeopgaver
  • Arbejde med dokumentation og videndeling omkring vores systemer og services

Personlig profil

Du elsker at arbejde med processer og er ikke bange for at stille spørgsmål eller sige “Dette må kunne gøres smartere”. Du forstår kombinationen af data og økonomi, og er nysgerrig på hvordan begge kan indgå i de opgaver vi løser, lige fra optimering, implementering til kundevendte opgaver.     

Du trives i et dynamisk miljø med mange forskellige arbejdsopgaver. Du får ofte idéer til forbedringer og du tager helt naturligt selv initiativ. Du er nysgerrig og skaber tillid og vil mere end gerne udvikle dig. Du er tiltrukket af dynamikken og fremtidsudsigterne indenfor den digitale verden.

Dine kommunikationsevner er i top og du får positiv energi af at lytte, forstå og arbejde sammen med mennesker, både kunder og kolleger. Du kan godt se hullerne i osten, men fokuserer primært på mulighederne – kort og godt, du har et positivt ’mindset’. Du forstår, at fokus på proces og datatransparens, er nøglen til succes for enhver virksomhed.

Nedenstående egenskaber/erfaring vil være en fordel, men er ikke en forudsætning for jobbet:

  • Erfaring med dataarbejde og formidling i Excel og Power Bi
  • Du har gode sprogkundskaber og formulerer dig godt skriftligt, på både engelsk og dansk.
  • Du har kendskab til proces-orienteret arbejde
  • Haft arbejde, hvor du skulle ’tænke ud af boksen’
  • Erfaring med MS Office pakken (Excel, Word, PowerPoint mm.)

 

Er du interesseret?

Så send din ansøgning hurtigst muligt og senest fredag den 26. maj.

Samtaler bliver afholdt løbende og indtil rette kandidat er fundet.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Lena Kaas Gluver, Team Manager på mobil +45 28922389.

 

Andre oplysninger:

Arbejdssted: Hedegaardsvej 88, 2300 København S.

Start: Snarest muligt.

Mere info om PostNord Strålfors findes på www.stralfors.dk

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Deltid
Antal ledige stillinger 1
Arbejdstid Ca. 15 timer /uge
By København
Region Hovedstaden
Land Danmark
Referencenummer 2023/23
Publiceret 24.04.2023
Sidste ansøgningsdag 26.05.2023

Tilbage til Ledige stillinger